Rykker og rykkergebyr: reglerne når kunden ikke betaler

Først: hvornår er fakturaen forfalden?

Rykkere og renter hænger på forfaldsdagen, så den skal være på plads først. Har du skrevet en betalingsfrist på fakturaen, er det den, der gælder: renten løber fra forfaldsdagen (renteloven § 3, stk. 1). Har du ikke aftalt en frist, skal der betales rente, når der er gået 30 dage efter den dag, du afsendte anmodningen om betaling (§ 3, stk. 2). Du er altså ikke retsløs, bare fordi du glemte at skrive »netto 14 dage« — du skal bare vente længere.

Den anden vej findes der også en grænse. Handler det om varer eller tjenesteydelser mellem to erhvervsdrivende, må den aftalte betalingsfrist som udgangspunkt ikke være mere end 30 dage regnet fra det tidspunkt, hvor du har sendt anmodningen om betaling (§ 3 a). Længere frister kræver, at du udtrykkeligt har godkendt dem, og at de ikke er urimelige over for dig. Bliver du mødt med »vi betaler altid 90 dage«, er det ikke bare en kutyme, du må acceptere.

Påmindelse eller rykker?

Renteloven kender kun ét ord: rykkerskrivelse. Der findes ingen juridisk kategori, der hedder »venlig påmindelse« — men der er heller ingen grænse for, hvor mange gange du må kontakte kunden. Grænsen ligger på gebyret: du må højst opkræve rykkergebyr for tre skrivelser. Derfor kan du sagtens sende en påmindelse uden gebyr dagen efter forfald og først begynde at lægge gebyr på, når forsinkelsen er reel — så har du stadig alle tre gebyrbærende rykkere i baghånden.

Rykkergebyr: 100 kr., tre gange, ti dages mellemrum

Reglen står i renteloven § 9 b. Du kan kræve et gebyr for en rykkerskrivelse, »såfremt skrivelsen er fremsendt med rimelig grund« — altså ikke for en rykker sendt dagen før forfald. Loftet i stk. 2 består af tre dele, der gælder samtidig:

• Højst 100 kr. for hver rykkerskrivelse.
• Højst 3 skrivelser vedrørende samme ydelse. Har kunden inden for en sammenhængende periode til stadighed været i restance vedrørende samme skyldforhold, kan der højst kræves gebyr for 3 skrivelser vedrørende restancerne i den periode — tælleren nulstilles ikke ved at dele kravet op.
• Mindst 10 dages mellemrum. Tre rykkere på en uge giver ét gebyr, ikke tre.

Den fulde gebyrtrappe tager altså omkring tre uger og indbringer maksimalt 300 kr. Beder du en anden om at inddrive kravet for dig, kan du desuden kræve et inkassogebyr på højst 100 kr. (§ 9 b, stk. 3).

Én nuance, der ofte overses: over for forbrugere kan reglerne ikke fraviges til skade for skyldneren. Over for en erhvervskunde kan de fraviges ved aftale — for eksempel i dine salgs- og leveringsbetingelser (§ 9 b, stk. 4). Har du ikke sådanne betingelser, er 100 kr. dit loft.

Kompensationsbeløbet på 310 kr. — kun over for erhverv

Det her er den regel, flest freelancere ikke kender — og den, der er mest værd at kende.

Angår kravet vederlag efter en aftale mellem erhvervsdrivende — eller mellem en erhvervsdrivende og en offentlig myndighed — kan du kræve et fast kompensationsbeløb til dækning af inddrivelsesomkostninger, og din ret til det kan ikke udelukkes ved aftale, handelsbrug eller anden sædvane (renteloven § 9 a, stk. 3). Beløbet fastsættes af justitsministeren, og bekendtgørelsen om udenretlige inddrivelsesomkostninger sætter det til 310 kr.:

»Ved forsinket betaling har fordringshaver ret til uden fremsendelse af rykkerskrivelse at kræve et fast kompensationsbeløb på 310 kr. til dækning af inddrivelsesomkostninger.«

Beløbet udløses altså af selve forsinkelsen — du skal ikke først sende en rykker — og det fortrænger ikke dine øvrige krav efter bekendtgørelsen. Men bestemmelsen gælder ikke over for forbrugere: er din kunde en privatperson, der handler uden for sit erhverv, er det rykkergebyret og morarenten, du har at arbejde med.

Morarente: udlånsrenten plus 8 pct.

Renten efter forfaldsdagen fastsættes til en årlig rente, der svarer til referencesatsen med et tillæg på 8 pct. Referencesatsen er den officielle udlånsrente, som Nationalbanken har fastsat henholdsvis pr. 1. januar og pr. 1. juli det pågældende år (renteloven § 5, stk. 1). Satsen justeres derfor to gange om året.

Pr. 1. juli 2026 er morarenten 10 % om året (den var 9,75 % fra 1. januar 2026). Slå den aktuelle sats op, inden du regner — kilden står nederst på siden.

Størrelsesordenen: en faktura på 10.000 kr., der betales 30 dage for sent, giver ved 10 % om året cirka 82 kr. i rente. Renten er sjældent det, der gør ondt — på små fakturaer er det kompensationsbeløbet og gebyrerne, der batter. Til gengæld kan din ret til rente efter forfaldsdagen ikke aftales væk over for en erhvervskunde eller en offentlig myndighed (§ 1, stk. 4).

Trappen: påmindelse → rykkere → inkasso

Sådan ser den praktiske eskalering ud, med lovens egne tidsgrænser lagt ind:

1. Dag 1 efter forfald — påmindelse uden gebyr. Fakturanummer, beløb, betalingsoplysninger. De fleste forsinkelser er en overset mail, ikke ond vilje.
2. 1. rykker med gebyr. Skriv beløbet, den nye frist, gebyret på 100 kr. og — hvis kunden er erhvervsdrivende — kompensationsbeløbet på 310 kr. og at der påløber morarente.
3. 2. og 3. rykker. Tidligst 10 dage efter den forrige, hvis du vil have gebyr på. Efter den tredje er gebyrtrappen brugt op.
4. Inkasso — enten selv (egeninkasso) eller via et inkassobureau eller en advokat (fremmedinkasso).
5. Retsligt. Herfra gælder retsplejelovens regler om sagsomkostninger (renteloven § 9 a, stk. 5).

Hvor inkassoloven sætter grænsen

Inkassoloven handler om inkassovirksomhed, som loven definerer som erhvervsmæssig inddrivelse af fordringer for andre (§ 2) — dine egne rykkere til din egen kunde er altså ikke inkassovirksomhed. Men i det øjeblik et bureau eller en advokat overtager, gælder § 10: før der må iværksættes andre foranstaltninger over for skyldneren, skal der være sendt en påkravsskrivelse med alle oplysninger, der er nødvendige for at bedømme kravet, og med en frist på mindst 10 dage fra afsendelsen, hvor skyldneren kan betale uden at blive påført yderligere omkostninger. Hele vejen igennem gælder kravet om god inkassoskik (§ 9).

Bekendtgørelsen om udenretlige inddrivelsesomkostninger sætter lofter for, hvad selve inddrivelsen må koste kunden. Satserne er fra 1. juli 2024:

Bemærk hvad egeninkasso-beløbene dækker: rimelige udgifter til at udarbejde og indgå en betalingsaftale (frivilligt forlig) og administrere den — ikke bare det at sende endnu en rykker. Sender du kun rykkere, er rykkergebyret på 100 kr. din ramme.

Tonen: ryk uden at miste kunden

Reglerne fortæller dig, hvad du må. De fortæller ikke, hvad der er klogt. Fire ting, der virker:

• Ring, hvis mailen ikke virker. To rykkere ud i det blå koster mere tid end ét opkald. Meget forsinket betaling er bare en faktura, der er landet hos den forkerte i bogholderiet.
• Adskil systemet fra relationen. Lad rykkerne være neutrale og faktuelle — beløb, frist, gebyr — og tag den menneskelige samtale separat. Så læses gebyret ikke som en fornærmelse.
• Skriv konsekvensen ind i aftalen på forhånd. Står betalingsfrist og gebyr i dit tilbud fra starten, er den første rykker ikke en overraskelse.
• Du behøver ikke kræve alt, du må kræve. Frafalder du gebyret over for en langvarig kunde, der én gang er en uge for sent på den, er det billig goodwill. Loftet er et loft, ikke et krav.

Hvor PennaPays automatiske påmindelser passer ind

Den bedste rykker er den, du aldrig skal sende. PennaPay sender automatiske betalingspåmindelser til kunden på e-mail, tidsfæstet i forhold til fakturaens forfaldsdato:

• En standardplan, du kan ændre. Som udgangspunkt sendes påmindelser 90, 30, 15, 7 og 1 dag før forfald samt 1 og 7 dage efter. Planen kan redigeres i indstillingerne — eller slås helt fra.
• Ingen dubletter. Hvert trin sendes højst én gang pr. faktura, og trin, der ligger før fakturaen blev sendt, springes over — en faktura med 14 dages frist udløser aldrig 90-dages-påmindelsen.
• På fakturaens sprog, med link til fakturaens betalingsside.
• Du får selv besked, når en påmindelse er sendt, så du ved, hvor sagen står, før du kontakter kunden.
• Advarsel, hvis planen bliver for tæt. Sætter du for mange påmindelser, eller lægger du dem for tæt, siger systemet til.

Vær opmærksom på grænsen: det er påmindelser, ikke rykkerskrivelser med gebyr. PennaPay lægger ikke automatisk rykkergebyr, kompensationsbeløb eller morarente på fakturaen — de beslutninger er dine, og de skal skrives ind i den rykker, du selv sender. Automatikken fjerner blot den mest almindelige årsag til for sen betaling: at ingen fulgte op i tide.

Resten er det sædvanlige: gratis plan med 5 gemte fakturaer og intet betalingskort, 15 skabeloner, betalingsoplysninger til bankoverførsel og MobilePay på fakturaen, mulighed for onlinebetaling — og data hostet i EU under GDPR.

Kilder

• LBK nr. 459 af 13. maj 2014 — renteloven — § 1, stk. 4 (rente kan ikke aftales væk i erhvervsforhold), § 3 og § 3 a (forfald og 30-dagesgrænsen), § 5 (morarenten = referencesats + 8 pct.), § 9 a (inddrivelsesomkostninger og kompensationsbeløbet), § 9 b (rykker- og inkassogebyr).
• BEK nr. 601 af 12. juli 2002 om udenretlige inddrivelsesomkostninger i anledning af forsinket betaling, som ændret ved BEK nr. 105 af 31. januar 2013 (§ 2, stk. 2 — kompensationsbeløbet på 310 kr.; stk. 3 — gælder ikke forbrugeraftaler) og BEK nr. 719 af 3. juni 2024 (bilag 1 og 2 — inkassobeløbene, i kraft 1. juli 2024).
• LBK nr. 1018 af 19. september 2014 — inkassoloven — § 2 (hvad inkassovirksomhed er), § 9 (god inkassoskik), § 10 (påkravsskrivelse med mindst 10 dages frist).
• Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen: Morarenten — den aktuelle sats (10 % p.a. fra 1. juli 2026) og de historiske satser.
• Forbrugerombudsmanden: Rykkergebyrer og rentelovens § 9 b — de 100 kr. som et absolut loft, der skal dække alle omkostninger ved at sende rykkeren.